Varmeregningen

Du kan spare helt op til 50% på varmeregning

Du kan spare masser af penge på varmeregningen med energibesparende investeringer. Langt de fleste har især fokus på isolering og udskiftning af vinduer, men en af de helt store besparelser finder du ved at udskifte dit gamle oliefyr med en varmepumpe – i en bolig med elvarme kan du med en luft-til-vand-varmepumpe spare helt op mod halvdelen af din varmeudgift.

Nøjagtigt hvor meget, du kan spare ved at investere i en varmepumpe afhænger dog af en række faktorer:

  • Hvor stort et areal der skal opvarmes.
  • Hvilken opvarmningskilde benytter du dig af i dag.
  • Hvor stort dit aktuelle varmeforbrug er.

Dog viser det sig i mange tilfælde, at varmepumpen er så effektiv, at din varmeregning bliver halveret. Normalt vil det betyde, at investeringen er tjent hjem i løbet af blot 8 til 10 år.

Reduceret elpris til varmepumper
Er du privatkunde, og har du jordvarme eller luft/vand varmepumpe som hovedvarmekilde til opvarmning af din helårsbolig? Så kan du få en reduktion i elafgiften for det forbrug, der ligger over 4.000 kWh pr. år.

Hvis din bolig er registreret i Bygnings- og Boligregisteret (BBR), som opvarmet med varmepumpe eller jordvarme, reduceres elafgiften med 41,4 øre ekskl. moms for det forbrug, der ligger over 4.000 kWh pr. år. (Gældende fra 1. januar 2013). Den særlige elafgift fastsættes af myndighederne år for år. Læs mere på BBR’s hjemmeside

Registrering i BBR
Er din bolig opvarmet med varmepumpe men ikke registreret hos BBR, kan du udfylde en registreringsformular her. Skemaet skal du sende ind til BBR-registeret i din kommune. Det er herefter op til BBR at godkende din anmodning. Når du har fået en tilbagemelding fra BBR, skal du sende registreringsskemaet videre til dit forsyningsselskab. Ofte sender kommunen dog skemaet direkte til dem. Herefter vil forsyningsselskabet hurtigt registrere, at din elafgift skal nedsættes med 41,4 øre. Afgiftsnedsættelsen vil fremgå af din næste elregning.

Godt alternativ til traditionelle opvarmningskilder
Da en luft-til-vand-varmepumpe både udnytter varmen til brugsvand og rumvarme får du tilmed også et godt alternativ til boliger med traditionelle opvarmningskilder såsom gas og olie. Blandt andet derfor har regeringen for nylig valgt at påbegynde udfasningen af oliefyr og naturgaskedler i eksisterende bygninger, samt lave et forbud mod oliefyr og naturgaskedler i nye byggerier allerede fra 1. januar 2013. Med en varmepumpe får du altså både en billigere, mere miljøvenlig og bedre fremtidssikret varmekilde.