Væghængt sæbeskål i glas med praktisk borefri montering
Her får du en rund sæbeskål i matteret glas fra Cana-serien, der passer ind i det moderne badeværelse. Sæbeskålen har et beslag i blank krom og måler 110 mm i bredden, 55 mm i højden og 126 mm i dybden. Den monteres direkte på væggen, så du får mere plads omkring vasken og nemmere kan holde rent.
Montagen klares uden brug af værktøj takket være SmartBond-klæb, som egner sig bedst til glatte og hårde overflader som fliser. Rengør væggen grundigt før montering, og vent 72 timer før brug for at sikre, at sæbeskålen sidder ordentligt fast. Cana-serien tilbyder desuden matchende produkter i samme stil, hvis du ønsker et ensartet udtryk på badeværelset.

