Inddækning
Inddækning er afgørende for at beskytte tag og facade mod fugt og skader. Hos VVS-Eksperten.dk finder du et bredt udvalg af inddækning i bl.a. aluminium og zink – velegnet til både klassiske tage og moderne byggerier. Uanset om du har brug for standardmål eller noget specielt til dit projekt, kan du finde produkter til skorstene, tagfod, kvist eller facade. Få styr på overgange og samlinger, og vælg den inddækning, der passer bedst til dine behov.
Ofte stillede spørgmål om inddækning
-
1
Hvad er formålet med inddækning på tag og facade?
Inddækning bruges til at sikre overgange, samlinger og gennemføringer på tag og facade mod indtrængning af vand og fugt. Det beskytter bygningen mod skader og forlænger levetiden på tagkonstruktioner og vægge. Inddækning dækker fx omkring skorstene, kviste, tagfod, hjørner og samlinger.
-
2
Hvordan vælger jeg den rigtige inddækning?
Vælg inddækning ud fra formål (tag, facade, skorsten osv.), nødvendige mål, materialetype (aluminium, zink, fleksibel inddækning), ønsket farve og montagetype. Tænk også på vejret, underlag og om du har brug for standard- eller specialmål for at sikre optimal tæthed og holdbarhed.
-
3
Kan jeg selv montere inddækning, eller skal jeg bruge en fagmand?
Fleksibel inddækning med klæbebagside er velegnet til gør-det-selv. Hvis du har erfaring med tagarbejde, kan du ofte montere inddækning selv. Ved større opgaver eller konstruktioner med kompleks taggeometri bør du vælge professionel hjælp for at sikre korrekt tætning og lang levetid
-
4
Hvordan vedligeholder jeg min inddækning?
Tjek inddækningen med jævne mellemrum – kig efter løse samlinger, skader eller tilstoppede områder. Fjern blade og snavs, og tæt mindre utætheder med egnet fugemasse. Flexinddækning kan med tiden kræve forstærkning eller udskiftning, mens metalinddækning generelt kræver minimal vedligeholdelse


























