Damixa

Dansk design siden 1932
Damixa har i mange år været med til at sætte nye standarder inden for køkken- og badeværelsesarmaturer og brusesystemer. Alle kender ét-grebs armaturet – her var Damixa de første i Europa. I dag er Odensefirmaet Damixa del af en større familie, FM MATTSON MORA GROUP, sammen med beslægtede nordiske brands, der deler en fælles vision om at udvikle produkter, der i det ydre, såvel som det indre peger fremad, uden at gå på kompromis med de håndværksmæssige traditioner.
Tradition og fornyelse
Damixa har løsninger til ethvert miljø: Hygiejniske, robuste og vandbesparende er fx Damixa Free, en serie berøringsfri armaturer, udviklet specielt til bygninger med mange brugere. Den klassiske Tradition – serie fås nu i en udgave, hvor det nostalgiske ydre i kobber/messing og porcelæn er kombineret med moderne et-grebsbetjening og moderne teknologi indeni.
Damixa bruger in-house designere, og har derfor en tæt dialog mellem formgivere og ingeniører. Det nyeste eksempel på samarbejdet er brusesystemet PINE, der med et minimalistisk design passer i ethvert badeværelse. Spørg VVS-Eksperten til råds om hvilke produkter fra Damixa, der matcher dit projekt.