Toilet

Hvad skal jeg bruge, når jeg ønsker en komplet hængeskål inkl. indbygningscisterne?
Når du har fundet den ønskede hængeskål, skal du sørge for at finde et toiletsæde, der kan bruges dertil. Vær opmærksom på, om der til den valgte hængeskål allerede medfølger et sæde. Er dette ikke tilfældet, kan passende toiletsæder som regel findes under de relaterede varer til hængeskålen.
Herefter skal du vælge en indbygningscisterne, hvortil der skal bruges en trykknap, der ligeledes kan findes under relaterede varer til højre for produktet.

Hvad betyder S-lås og P-lås?
S-Lås er afløb ned i gulvet. P-lås (også kaldet universal-lås) er vandret afløb bagud fra toilettet. Se evt. dette link eller se de to videoer herunder

Hvad er CeramicPlus / Wondergliss / Ifö Clean / ECS?
Kært barn har mange navne - og ovenstående er blot få af de betegnelser, som de forskellige producenter anvender, når de taler om deres produkters overfladebehandling. Sanitet med disse behandlinger har en overflade, hvor de mikroskopiske porer er glattet ud og forseglet, så vandet ganske enkelt perler af overfladen, og sammen med vandet forsvinder snavs og kalk ned i afløbet.
Bliver der alligevel noget siddende, er elementerne lette at rengøre for kalkbelægninger, pletter, tandpasta, hårspray m.v. I tilfælde af særlig hårdt vand kan det være nødvendigt med regelmæssig rengøring med et eddikeholdigt rengøringsmiddel.

Hvilket tilbehør skal man bruge, når man bestiller et toilet?
Tilslutningsslange og toiletsæde skal bestilles seperat, med mindre der står på varen, at det medfølger. Trykknapper kan købes til Ifös toiletter i andre farver som tilbehør.