Radiatorvarme

Hvilke former for radiatorer findes der?
Du kan i dag få radiatorer i mange forskellige udformninger. Der findes både høje, smalle radiatorer, der kan placeres ved siden af havedøren, og lave og lange radiatorer, der kan stå foran et stort glasparti i stuen.

Derudover kan du få radiatorer til at sætte foran store glaspartier, som samtidig kan fungere som en slags "rækværk", men hvor der er så langt mellem rillerne, at lyset kan komme igennem. Du kan også få en såkaldt håndklædetørrer, der simpelthen er en radiator med vandrette rør, som du kan hænge dit håndklæde på. Så er det dejligt varmt, når du skal bruge det.

Hvid er den mest almindelige farve, men du kan faktisk få radiatorer i mange forskellige farver. En hvid radiator syner dog af mindre og er derfor mindre markant i rummet end en farvet.

Da radiatorerne står frit fremme i hjemmet året rundt, er det er en stor fordel, hvis du og din familie synes, at de er pæne at se på.

Hvis du slet ikke vil se på en radiator, kan du vælge at lægge gulvvarme eller en gulvkonvektor, som er en lav radiator i gulvet med en rist over.

Hvad er en vandbåren radiator?
Den mest almindelige type radiator er en vandbåren radiator. I en vandbåren radiator føres vand fra husets centralvarmeanlæg ind i radiatoren, typisk øverst i den ene side, hvorefter det løber ud igen, typisk nederst i den anden side af radiatoren.

Vandet, der løber ind i radiatoren, er omkring 70 grader varmt. Efter at have afgivet en del af varmen undervejs, er vandets temperatur omkring 40 grader, når det løber ud igen.

Hvad er en elektrisk radiator?

En elektrisk radiator er en radiator, der bare skal tilsluttes en stikkontakt for at kunne afgive varme. Her slipper du altså for vandrørene mellem centralvarmeanlægget og radiatoren.

Det er i dag ikke lovligt at etablere elvarme i nybyggeri, men en del eksisterende huse varmes op med varme fra elradiatorer. Det er også meget almindeligt i sommerhuse.

En radiator med olie indeni, som varmes op med el, er ikke billigere i drift end en almindelig elradiator. Men funktionen af den minder mere om en "almindelig", vandbåren radiator.

Traditionelle elradiatorer kan lugte forfærdeligt, når de efter at have været slukket i et stykke tid bliver tændt. Der sker simpelthen det, at gammelt støv på varmelegemet i radiatoren bliver brændt af, når radiatoren bliver varm. En elektrisk radiator er heller ikke meget bevendt, hvis du skal have tørret et par våde vanter. De må ikke ligge på radiatoren, fordi de kan blokere luftstrømmen, så radiatoren bliver overophedet.

Hvor er det bedst at placere en radiator?
For at få den bedste udnyttelse af varmen fra radiatoren skal den placeres under et vindue, hvor der altid vil være en lille smule kuldenedfald - selv med moderne lavenergiruder. Vinduet er det koldeste punkt på en ydervæg, så det er her, radiatoren gør mest nytte. Radiatoren sørger simpelthen for, at kulden fra vinduet ikke kan mærkes i resten af rummet.

Hvis du ikke kan få plads til radiatoren under et vindue, er den næstbedste placering ved siden af vinduet. En moderne radiator er mere effektiv end ældre udgaver, f.eks. støbejernsradiatorer. Derfor behøver en ny, moderne radiator heller ikke fylde lige som meget som en ældre model.

Hvis du bor i en ældre bolig, hvor radiatorerne er placeret på indervæggene i centrum af huset, kan det gøre en stor forskel - rent komfortmæssigt - hvis du i stedet flytter radiatorerne ud til ydervæggene under eller i nærheden af vinduerne. Ud over at det vil være meget mere behageligt at opholde sig i rummet, fordi trækken fra de koldere vinduer fjernes, bør varmeregningen blive mindre, fordi du udnytter varmen bedre.

Hvor stor skal radiatoren være?
Der er flere faktorer, som bestemmer, hvor stor din radiator skal være for at varme rummet op:



  • Rummets størrelse.
  • Antallet og kvaliteten af vinduer i rummet.
  • Antallet af ydervægge i rummet.
  • Hvor godt huset er isoleret.


En varmetabsberegning af det enkelte rum kan vise nøjagtig, hvor stor ydeevne en radiator skal have for at kunne varme rummet ordentligt op. Det er ikke helt let at lave en varmetabsberegning, men nedenstående skema fra Danske Fjernvarmeværkers Forening giver en ret godt overslag.

Hvilke fordele og ulemper har en radiator?

Ud over radiatorer kan huset også varmes op med gulvvarme eller gulvkonvektorer. Du kan her se en gennemgang af fordele og ulemper ved at have "rigtige" radiatorer:

Fordele ved radiatorer

En radiator under vinduet mindsker trækgener.

Hvis en radiator har en termostat, som registrerer rumtemperaturen, lukker den øjeblikkeligt ned, når der er varmt i rummet. Det kan f.eks. være ved stærk vintersol, eller når du har besøg af mange gæster.

Termostaten regulerer også, hvis der bliver koldt i rummet. Så varmer radiatoren øjeblikkeligt op igen.

Hvis rørene er utætte, vil du nemt opdage det. Enten vil du kunne høre luft i rørene, eller du vil kunne se vandet komme ud af et af de synlige rør.

Radiatorer er gode til traditionelle centralvarmeanlæg, hvor vandets temperatur er høj.

En radiator er genial, hvis du lige skal have tørret et par våde vanter.

Ulemper ved radiatorer



En radiator fylder i rummet, så du skal tage hensyn til den, når du møblerer.

Der kan godt være fodkoldt i et hus med radiatorer. Det skyldes dog ikke radiatorerne, men at gulvet ikke er ordentligt isoleret.

Det er som regel besværligt at komme til at gøre rent bag ved en radiator, da den ofte sidder under en vindueskarm.

Radiatoren får varmen til at cirkulere rundt i huset, så der faktisk er varmest oppe under loftet og lidt køligere nede ved gulvet.

Der kan være områder i rummet, hvor luftstrømmen fra radiatoren har svært ved at komme til. Og vægfladerne kan være kolde, hvis rummet er dårligt isoleret.

Hvis radiatoren ikke er placeret korrekt, kan der komme gener fra træk.